Solcremer - allergivenlige solcremer
Solcreme er den vigtigste beskyttelse mod hudkræft. Og da hudkræft er den hyppigste kræftform i Danmark, er det vigtigt at beskytte sig effektivt mod solens skadelige UV-stråler. Det hænger sådan sammen, at jo flere solforbrændinger og jo højere livstidsdoser af UV-stråling, desto større er risikoen for at udvikle hudkræft.
Kræftens Bekæmpelse har i deres solkampagne opstillet fire solråd: siesta, solhat, solcreme og sluk solariet. Der anbefales i solkampagnen, at der i Danmark anvendes solcreme SPF 15 på de dele af kroppen, som ikke er dækket af tøj. Og anbefalingen er gældende, selvom du blot opholder dig direkte i solen i få minutter. Har du meget lys hud og/eller svært ved at tåle solen, kan du med fordel vælge en SPF 20 eller SPF 30. Til helt små børn og babyer kan det være hensigtsmæssigt at vælge en såkaldt sunblocker SPF +50.
Læs om allergivenlig solbeskyttelse.
Solfiltre i solcremen
Der er to solfiltrene i en solcreme, der beskytter huden mod solen, og disse to grundlæggende solfiltre, kan inddeles i fysiske filtre og kemiske filtre. De to filtre virker på forskellig vis:
De fysiske filtre lægger sig oven på huden, hvor der dannes en tynd, hvid film eller hinde, som reflekterer solens stråler. Eksempler på fysiske solfiltre er titaniumdioxid og zinkoxid.
De kemiske filtre er kemiske stoffer, som trænger ned og optages i de yderste lag af huden. Her absorberer de solens stråler og omsætter dem til varme, der transporteres væk gennem blodet. Kemiske solfiltre findes i mange forskellige tilladte udgaver. Nogle beskytter bedst mod UVA-stråler, andre mod UVB-stråler. Eksempler på kemiske filtre er: octocrylene og benzophenone.
Solcremer kan give allergi
Ligesom almindelige fugtighedscremer kan forårsage allergi, kan man også få allergi over for indholdsstofferne i solcremer f.eks. parfumestoffer eller konserveringsmidler.
Det fysiske filter (titaniumdioxid) er ikke allergifremkaldende, mens de kemiske solfiltre kan give allergi i huden. De kemiske solfiltre kan forårsage to forskellige former for allergi:
- Kontaktallergi - denne type allergi opstår uanset om det kemiske solfilter bliver udsat for sollys eller ej. Allergien opstår med andre ord, når selve cremen og dermed det/de allergifremkaldende stof/stoffer, kommer kontakt med huden. Symptomerne (eksem) viser sig der, hvor huden er i kontakt med solcremen, dvs. også på ikke sollysudsatte steder.
- Fotokontaktallergi - denne type allergi opstår, når det kemiske solfilter – efter det er trængt ned i huden – ændres af UV-strålerne på en måde, så der opstår et allergifremkaldende stof. Denne allergi forudsætter altså, at kemikaliet i produktet bliver udsat for sollys og dermed UV-bestråles. Symptomerne (eksem) opstår der, hvor man er i kontakt med kemikaliet og samtidig er udsat for sollys.
Flere allergiske reaktioner
Solfiltre har været en forholdsvis sjælden årsag til allergi, men det faktum, at flere anvender solcreme samt at flere forskellige fabrikanter producerer solcreme, er der de seneste år naturligt også kommet flere rapporter om både kontaktallergi og fotokontaktallergi. Stofferne octocrylene, benzophenone-3, benzophenone-10 og ethylhexyl methoxycinnamate er de kemiske solfiltre, som oftest rapporteres som årsag til allergi.
Hvis brugen af solcreme medfører, at man får en allergisk reaktion, er det vigtigt at stoppe brugen af den med det samme. Man kan evt. vælge at blive udredt hos en hudlæge for allergi, for at få klarhed over og rådgivning om, hvilke solcremer, der er gode at benytte i fremtiden.
Hvis man vil nedsætte risikoen for en allergisk reaktion, kan man anvende en solcreme med det fysiske filter titanium dioxide. Man skal dog være opmærksom på, at selvom titanium dioxide ikke er allergifremkaldende, kan der godt være andre indholdsstoffer i den pågældende creme, der kan fremprovokerer allergi.
AllergyCertified
Vil du sikre dig bedst mulig mod allergi - både fra for fysiske og kemiske solfiltre - skal du gå efter de solcremer, der er certificeret af AllergyCertified. Ud over allergifremkaldende solfiltre er der desværre også mange solcremer, der indeholder stoffer, som er mistænkt for at være hormonforstyrrende. Når du vælger en solcreme med AllergyCertified-logoet, sikre du dig både imod allergifremkaldende og hormonforstyrrende stoffer. Ligeledes indeholder AllergyCertified produkter heller ikke parfume og klassificerede kræftfremkaldende ingredienser.
Forbrugerrådet Tænk
I juni 2020 lavede forbrugerrådet Tænk en test af kemi i solcreme. Her viser resultatet, at de solprodukter, der er certificeret af AllergyCertified opnår bedømmelse A. A-kolben betyder at produktet er et godt valg, hvis du vil undgå en række problematiske kemikalier. Hos Nulallergi.dk forhandles udelukkende produkter, der er certificeret af AllergyCertifed herunder også solcreme. Blandt allergicertificerede solcremer med A-kolben finder du bl.a. Active By Charlotte I’m hot Sun Spray, Derma Sollotion og Nilens Jord Face Sun.
Find de rigtige og Allergivenlig Solcremer her