Få mere ud af dine cremer og ikke mindst dine allergivenlige og allergicertificerede cremer!
Her i dette skriv, vil vi blot komme med et godt husmorråd til dig, som gerne lige vil have de sidste dråber ud af bøtten eller tuben.
Har du fx købt en Mderma creme med pumpe, så har du faktisk stadigvæk rigtig meget creme tilbage i din tube/cremebeholder, når du ikke kan pumpe mere ud. På billederne kan du se en AllergyCertified Mderma creme, som vi på nulallergi.dk selv bruger dagligt.
Mderma-cremen virker tilsyneladende til at være brugt op, men der er altså stadig en del tilbage. Med en lille neglesaks klipper du cremetuben midt over, og her vil du ganske givet blive overrasket over, hvor meget creme, der sidder på siderne, i toppen og er samlet i bunden. Du kan nu samle alt cremen i en beholder - eller som der gøres i dette tilfælde - i det nederste afklippede stykke og blot afdække det med almindelig film eller sølvpapir.
Her er faktisk til næsten 2 ugers brug. Det er ikke helt lige meget, da en creme i god kvalitet, der samtidig er allergivenlig - som bl.a Mderma-serien er - koster lidt mere end en almindelig discountcreme, hvor du ikke har garanti for, hvilke allergifremkaldende stoffer den indeholder.
Mderma er en fantastisk creme til dig med hudallergi, men også til dig, der vil være proaktiv, da hudallergi kan ramme én hele livet. Jo mere du bliver eksponeret for et allergifremkaldende stof, jo større er risikoen for, at du i sidste ende udvikler en eller flere kontaktallergier. I denne sammenhæng giver proaktivitet altså særdeles god mening.
I Mderma-serien findes der alt fra fedtcreme, olier, carabamide lotion til dagligdags bodylotion og ansigtscremer. Cremerne fra Mderma er særdeles velegnet, hvis du døjer med tør hud eller eksem.
Børn, der lider af atopisk dermatitis, også kaldet for astmaeksem eller børneeksem, kan også med fordel anvende produkter fra Mderma.
Ved atopisk eksem fungerer huden dårligere som hudbarriere overfor udefrakommende stoffer, og derfor er det i disse tilfælde særdeles vigtigt, at der udelukkende benyttes produkter, hvor der er garanti for, at de ikke indeholder allergifremkaldende og andre skadelige stoffer.
Denne garanti får du, når du vælger produkter, der er certificeret af AllergyCertified. Langt størstedelen af Mdermas produkter har denne certificering, og hos Nulallergi kan du være helt sikker på, at samtlige produkter i vores udvalg er allergicertificeret og.
Vi værner om, at du som kunde skal kunne føle dig tryg, når du handler på vores webshop, så derfor findes der i vores webshop udelukkende produkter certificeret af AllergyCertified. Med denne certificering har du en garanti for, at produktet ikke indeholder skadelige og allergifremkaldende indholdsstoffer af nogen art. Det gælder både cremer, make-up, rengøringsartikler, legtøj mm.
Eksemplet her er lavet ud fra dagligt brug af Mderma creme, men det vil sikkert også være aktuelt for mange andre cremer ;)