Anmeldelse af Miild produkter – Nulallergi.dk
Skip til indhold

Personlig betjening

Levering 1-3 dage | Fri fragt v/399 kr. (el. 39 kr.) | Online PrisMatch | 365 dages retur

Kundeservice ->

Anmeldelse af Miild produkter

Miild er et makeup- og hudplejebrand, der kun laver allergivenlige produkter. Det er faktisk det første makeupbrand i verden, der har de tre anerkendte certificeringer på deres produkter – AllergyCertified, ECOCERT COSMOS og Svanemærket. Efter at have prøvet produkterne må man sige, at certificeringerne er et plus, men bestemt ikke det eneste! 

Ser man på Miilds kollektion af makeupprodukter, så er der ikke meget spræl over farverne. Er man til de vilde farverige makeuplooks, er der måske ikke rigtig noget, man finder vildt interessant. Er du til gengæld til mere naturlige og neutrale makeuplooks, så er der helt sikkert nogle rigtig lækre produkter til dig!

Lad os starte med at snakke om basen til makeuppen – foundation, concealer og pudder. Miild Foundationen er silkeblød og giver et ensartet og mat look – den ser meget naturlig ud, samtidig med at den indeholder plejende ingredienser.

Concealeren findes i flere forskellige duoer, som har en god dækkeevne og er baseret på mineraler og sheasmør. Pudderen er også rigtig fin, da den giver et semi-mat look uden at se støvet ud på huden.

Miilds paletter kan bruges både som øjenskygge og øjenbryn – du har derfor en 2i1. Du kan med den selvsamme palette tegne dine øjenbryn op og lave et fint og neutralt smokey eye. Med den mørkere palette kan du nemt lave et mørkere smokey eye, som er perfekt til din aftenmakeup.

Som nævnt tidligere er det ikke de farverige looks, man kan lave med makeupprodukter fra Miild. De er til gengæld rigtig gode til den mere nedtonede hverdagsmakeup. Miilds forskellige mascaraer er også rigtig gode og er endda tear-proof, så de ikke løber nogle steder.

Til det resterende af ansigtet har Miild også bronzer, blush og highlighter. Bronzeren er rigtig god til at varme dit ansigt op, så du får en rigtig flot sommerglød. De forskellige blushes er rigtig pigmenterede og har de skønneste farver. Highligteren er helt fantastisk til at give noget spil og lys til dit ansigt.

Når man snakker om Miild, så må man ikke glemme, at de også har renseprodukter og lignende til ansigtet. Der er både rens, serum, creme, olie og facial mist.

Miild produkter

Med Miild har du derfor alt til din daglige ansigtsrutine – både rensning af dit ansigt og klargøring, samt makeup. Du har den fantastiske bonus, at du ikke behøver at bekymre dig om allergier.

Er man til neutrale makeuplooks, så er det helt sikkert værd at kigge på Miild makeup – om man har allergier eller ej!

Levering 1-2 dage

.. men kan vi gøre det hurtigere - gør vi det!

Fri fragt over 399 kr

og ellers er fragt prisen fra 39 kr.

365 dages fortrydelsesret

på dine allergivenlige produkter